Nyheder og events
20.12.09

En hyggelig og forhåbentlig lærerig tur til Tjekkiet

Jeg er blevet bedt om at skrive nogle linier om Falcons tur til og deltagelse ved Rugbymania 20.-22. november. En turnering som hvert år foregår i Nymburk, Tjekkiet og som ligger ca 60 km udenfor Prag. Det var jo Falcons förste deltagelse ved netop den her turnering og også de første kampe klubben spillede efter sommerferien. Det var også min første turnering som træner i over tre år.

 

Det startede dog skidt for mig, Keld og dommer Henrik. De fleste tog derned med flyv ved frokosttid om torsdagen (19.). Men os tre skulle tage et senere flyv kl. 16.15. Men når jeg var på vej til lufthavnen ringede Keld til mig og sa at vores flyv havde blevet aflyst. Der var nogle problemer med landning eller noget. Så vi skulle med et flyv kl. 19.05 i stedet for. Men det var ret taet på at vi heller ikke kom med det flyv. På grund af at vores flyv var booket om til et andet flyvselskab blev der problemer. Det viste sig at vi manglede et e-ticket nummer og stakkels Henrik löbte rundt i halve lufthavnen for at få det der nummer. Efter mange telefonsamtaler og andet brövl fik vi til sidst det der nummer og kunne checke ind - 25 minutter för flyvets afgang! Vi kom så meget sent til hotellet i Prag hvor vi sov den förste nat, men mödtes af de andre som var i godt humör. Efter sen aftensmad på et vaerdshus gik vi i seng - ret traette.

 

Vi blev hentet af arrangörerne kl. 9.00 om morgenen dagen efter og kört til stedet i Nymburk hvor vi både skulle spille og bo. Det var et typisk gammelt östeuropaeiskt sted som var slidt, mörkt og i triste farve (brun og grå). Et idraetsanlaeg som sikkert var godt en gang når alle östeuropaeiske lande producerede (dopede?) atleter som vandt masser af medalje i forskellige idraetsgrene. Er sikker på at Jarmila Kratochvilova (kan I huske hende - eller ham?) har trenet der. Nu ver anlaegget blevet et basketcenter hvor Nymburks baskethold spiller sine hjemmekampe. Et hold som er blevet tjekkiske mestre de sidste syv-otte år i traek. Men det var et lille sidespor J Vi startede turneringen samme dag som vi kom med to kampe og to sejre. Först mod det engelske hold The Dudes som kun stillede med fire spillere i den kamp. Der kom dog en mere til kampen efter den mod os. Vi vidste ikke så meget om dem mere end at de havde den rutinerede landsholdsspilleren Alan Ash på holdet. En spille som altid vil give problemer som jeg huskede det.

 

Vi fik en ret hård kamp på trods at de kun var fire mand men til sidst lykkes det os at vinde. Alan Ash var lidt alene på det der hold selv om de andre tre gjorde det godt. Men vi neutraliserede Ash og det gav os til sidst en sejer. Men vi gjorde ikke nogen god kamp og man kunne tydelig se at holdet ikke havde spillet sammen i mange måneder. En typisk premiaerkamp men alligevel staerkt at vinde den. Vores anden kamp förste dag var mod hollaendske Amsterdam Terminators. Eller hollaendske ved jeg ikke. Der var i hvert fald to fra Irland og en fra Östrig på holdet hvis der ikke var flere gaestespillere. Det lykkedes os at få en rigtig god start på kampen og vi var op med 16 eller 17 efter anden halvleg. Derefter skiftede vi lineups ind som ikke har spillet så meget sammen för. Afsluttningen på kampen blev ikke så god som starten med vi vandt uden nogle problemer og havde fået en perfekt start på turneringen.

 

Anden dag startede med kamp mod hjemmeholdet Prag Robots. Et hold som vi på forhånd regnede med ville vaere det svageste i puljen. Det var de slet ikke men det var jo på grund af at de havde masser af gaestespillere på sit hold til den her turnering. De have kun nogle dage för turneringen startede spurgt svenske 3.5 point spilleren PJ Uhlmann hvis han havde lyst til at forstaerke deres hold. De ville stå for hans flyv derned og overnatning under turneringen så det havde PJ absolut lyst til. Naevnes skal at PJ vel lige nu er en af Europas og måske Verdens allere hurtigste og måske også bedste spillere. Desuden havde Robots inviteret andre tjekkiske landsholdsspillere fra andre klubber i Tjekkiet til at spille med. Vi var sikre på en svaer kamp på forhånd og vi fik også svaert ved at få styr på PJ. Prag vandt kampen ret stort til sidst.

 

Sidste puljekamp og adnen kamp anden dag var mod Münich Rug Bears fra Tyskland. Tyske hold er altid svaere men fra det vi havde set af dem ved deres indledende kampe i turneringen så havde vi store forhåbninger om at vinde over dem. Rug Bears startede kampen med sin bedste lineup på baenken. Måske undervurderede vi dem lidt og de overraskede os. Vi var hele tiden foran men fik kempe ret hårt den förste halvanden periode. Men efterhånden fik vi bedre styr på dem og de blev nok også lidt traette og vi kunne tage en sikker og solid sejer. Vi blev så nummer to i puljen og skulle ud i semifinal den sidste dag mod Giants. Et hold fra "EU" med fem spillere på holdet fra fem forskellige (Belgien, Tyskland, England, Schweiz og Östrig) lande. Samtlige fem er meget erfarne og er eller har vaeret dominerende landsholdsspillere for sit land.

 

I de to förste periode fulgte vi godt med men efterhånden blev de for svaere. Selv om de jo ikke spiller sammen normalt så har de sin rutine og er nogle virkelig gode spillere. Isaer englaenderen Jason Roberts (1.5) var rigtig god og vi tabte kampen med ca 15 mål. I den anden semifinale tabte Prag Robots til Rebels fra Tyskland så nu skulle vi op i bronzekamp og pröve at få revansche på de der tjekker...og den der svensker J I den förste kamp mod Robots gik vi meget på mand mod mand press med meget fokus på PJ. Den her gang besluttede vi at variere det med lidt zone press. Forhåbningen var at PJ skulle komme ned dybt og hente bolden også skulle vi fange ham nede i hjörnet. Det gjorde han også en del gange og vi fik nogle turn overs. Hvis det var netop de turn overs som afgjorde kampen ved jeg ikke men vi vandt til sidst en smal sejr på 53-51 så muligvis var det sådan J Men vi gjorde også en meget bedre kamp den her gang hvor manger spillere på vores hold var med til at tage den her sejr og bronzemedalje med hjem til Frederiksberg.

 

Set over hele turneringen kan vi ikke vaeret andet en tilfreds med den udvikling turneringen fik. At vinde den sidste kamp som desuden gav en bronzemedalje var en rigtig sjov afslutning. Vi brugte mest to forskellige lineups under turneringen. Den med Jon, Thor, Bernhard og Thomas eller den hvor Mike og Tejlmand skiftede med Bernhard og Thomas. Kenneth og Keld fik også spilletid men selvfölgelig önsker man altid at man kunne give endnu mere spilletid også til de to. Men jeg håber og tror at samtlige otte spillere fik noget ud af den her tur og af turnering rent sportsligt. Vi havde også nogle gode dage og aftener sammen og i alt en hyggelig tur. Men en ting som jeg synes er synd er at det i stort set kun var os der stillede et rent klubhold. Alle de her gaestespillere på de forskellige holdene er ikke saerligt sjovt og kan heller ikke vaere saerlig udviklende for de spillere som spiller på de her hold til daglig. Efter turneringen blev Jon udset til MVP i turneringen og holdet fik også en ret stor trofé som Tejlmand fik aeren at modtage. Personlig var det også rigtig sjovt at vaere tilbage i kamp- og turneringssituation og ikke kun til traening. Sikkert påvirkede også det gode resultat til at göre oplevelsen for mig og holdet god. Glaeder mig til kommende turneringer og kampe med klubben.

 

Patric Andersson