Nyheder og events
22.02.10

Resultater fra 3. runde af DM SpeediCath Cup 2010

I 3. runde på Frederiksberg hjemmebane skulle både White og Blue i aktion to gange.

mikejon
Mike og Jon, White

Første sæt var returkampen mellem de to hjemmehold. Blue var fremmødt 6 mand - Pernille, Bernhard, Pagh, Mads, Tejlmand og Thor. White stillede med 8 mand - Kenneth, Martin, Mike, Søren, Sebastian, Keld, Jon og Toft. Præcist som sidst startede kampen med et lille forspring til Blue. Denne gang skulle vi dog kun til 3. periode, før kampen tippede over og Whites flere kræfter vippede kampen til deres fordel. Blue kom dog stærkt igen i sidste periode og 10 sekunder før tid var stillingen 40-40. Jon starter et angreb for White og det lykkedes at score i det øjeblik klokken falder i slag - og dermed vinder White snævert 41-40 - og sin tredie af tre mulige.

Derpå mødtes Blue og Århus Burnouts. I denne kamp viste Blue sin styrke og kørte en solid 51-47 sejr hjem.

Sidste kamp var opgøret mellem White og Full Pull fra Viborg. Full Pull havde som White max.-point før matchen, så der var tale om et regulært top-opgør. Og sådan foldede den uhyre spændende kamp sig også ud: White kom (som sædvanligt) bagud med et par point i starten af første periode. Men allerede i anden periode fik de udlignet og sidst i periode en lille føring. Det var måske for tidligt et comeback... i hvertfald lykkedes det full Pull at udligne og bringe sig snævert foran igen midt i 4. periode. Bagud 50-51 fik White en sidste chance i de døende sekunder af matchen - men denne gang gik den ikke og White tabte med snævrest mulige margen. Revanche venter !

gear1
Gear...

Resultaterne fra den 3. runde i DM, på Frederiksberg:
 
FHI Falcons White - FHI Falcons Blue  41-40
BurnOuts - Full Pull  45-56
FHI Falcons Blue - BurnOuts  51-47
FHI Falcons White - Full Pull  50-51

Stillingen er  nu:

Hold

Kampe

Point

Mål

+ / -

Full Pull 

4

12

214-164

+50

FHI Falcons White  

4

10

179-170

+9

FHI Falcons Blue

4

8

169-163

+6

Århus BurnOuts

4

6

186-208

-22

Copenhagen Ballcrackers

2

2

68-80

-12

Valhalla Warriors

2

2

66-97

-31